Skabelse og evolution - www.skabelse.cjb.net - Af Bo andersen - bo__andersen@hotmail.com
Skabelse og evolution
Af Bo Andersen (bo__andersen@hotmail.com)
Mange mennesker tror på begrebet materialistisk filosofi, selv uden at de ved, hvad dette begreb indebærer. Materialistisk filosofi er en tro på, at stoffet (masse og energi) er den eneste virkelighed, og at der ikke er mere end det. (Dvs. ingen Gud).
Sommetider får skabelsestilhængere
spørgsmålet: "Hvis 
indicierne for evolution virkelig er så svage og
tilsvarende stærke for skabelse, hvorfor tror de fleste
videnskabsfolk så stadig på evolution?" For manges
vedkommende er det, fordi de simpelthen aldrig har hørt om andre
alternativer end evolutionsteorien. For andre er svaret lige så
enkelt som forklaringen på materialistisk filosofi: Skabelse kan
ikke være svaret, hvis der ikke er mere end stoffets
virkelighed, altså ingen Gud er.
Evolutionsteorien siger, at levende væsner er opstået ved gradvise forandringer fra enkle til mere komplicerede former, og at alt har en fælles oprindelse. Der findes dog en del videnskabsmænd, der mener at skabelsesteorien er sand, og de kaldes for kreationister. De mener, at der må være en intelligent skaber som baggrund for jordens og livets oprindelse.
Under udarbejdelsen af dette projekt har jeg fundet et par problemstillinger, som giver evolutionisten store problemer med at bevise sin tro. Der er så at sige "huller" i evolutionsteorien. Disse "huller" overbeviser mig om, at der er en ligeså stor sandsynlighed, hvis ikke større, for at tro på at en intelligent skaber er sandheden om verdens og livets oprindelse, som for tilfældig udvikling, altså evolution, er.
En grundlæggende bestanddel i levende substans er proteiner, der igen består af hundrede af aminosyremolekyler. Problemet med aminosyrer er, at de findes i to udgaver. De er faktisk ens, men de er spejlvendt, ligesom en højre og en venstre hånd. Alt levende består udelukkende af aminosyrer af venstre-formen. Aminosyreblandinger, der er tilfældigt blandet, består altid af en ligelig blanding af de to typer. Det er muligt at adskille de to slags aminosyrer i et laboratorium, men det sker aldrig ved en tilfældig udvikling.
For at give et billede af hvor usandsynligt det
er, at et protein er blevet til ved en tilfældighed, kan vi
bruge et eksempel: Sandsynligheden for at vi får krone, når vi
kaster en mønt er 50%. Sandsynligheden for, at vi får krone to
gange i træk, er 50% x 50% = 25%. Sandsynligheden for, at vi
får krone hundrede gange i træk, er 50% ganget med sig selv 100
gange. Det giver en uhyre lille sandsynlighed, men den er ikke
helt lig nul. En matematiker ville imidlertid fortæll
e os, at når der
er så lille sandsynlighed for en bestemt hændelse må det siges
at det aldrig ville indtræffe. På samme måde er det med
aminosyrer. Der skal mindst 400 aminosyrer til at danne et
protein, og den enkleste form for levende substans indeholder 124
proteiner. Sandsynligheden for, at dette indtræffer, vil være
som at kaste en mønt og få krone 400 gange. Det skal ske 124
gange, før vi har en levende organisme, hvilket giver en
sandsynlighed på et 1-tal divideret med 10 ganget med sig selv
191 gange, og det tal, man får, skal ganges med 4,9. Skrevet på
et matematisk sprog svarer det til: 1 / 4,9 * 10191.
Vi kan altså konkludere, at der er en ufattelig lille
sandsynlighed for, at proteiner opstod tilfældigt.
Sandsynligheden, for at proteiner opstod tilfældigt, er så nær
0, som man kan komme. Evolutionisterne er enige i, at
sandsynligheden er meget lille, men siger, at det trods alt ikke
er umuligt. Det må jo være sket, siden livet nu engang findes.
Når evolutionisterne hævder det, så kan man spørge dem.
"Kan aluminium flyve?" Nej, vil de svare, selvfølgelig
kan aluminium ikke flyve! Hvad så hvis man former et rør af
aluminiumet, kan det så flyve? Nej, rør-formet aluminium kan
heller ikke flyve! Hvad så hvis man tilfører noget jern, noget
diesel og nogle andre råstoffer, kan det så flyve? Stadigvæk
vil man få samme svar: Nej! Hvad så hvis man former en propel
af aluminiumet og samler jernet til en motor, og sætter det hele
sammen til en flyvemaskine, kan aluminium så flyve? Ja, så kan
aluminium flyve! Kunne det lade sig gøre at få aluminium til at
flyve, hvis der ikke var en bestemt plan at gå ud fra? Nej, har
vi jo lige svaret. På samme måde er det med proteiner. Hvis der
ikke var en plan at gå ud fra, så ville det være nær ved
umuligt at skabe et protein. Sandsynligheden for, at en
intelligent skaber var involveret i proteinernes opståen, er
mindst lige så stor, som den er, for at de opstod af sig selv.
For at dette begreb ikke er totalt uforståeligt, må jeg hellere forklare hvad termodynamik er. Termodynamik er et begreb inden for naturvidenskab, der beskriver energiens cirkulation i lukkede miljøer. I termodynamikkens anden lov siges det, at "Alle ændringer sker i retning af øget uorden, øget entropi, øget tilfældighed, altså mod nedbrydning." Sagt på et lidt mere forståeligt sprog betyder det: Efterhånden som tiden går, vil et hvert system (også universet) blive MINDRE ordnet. Albert Einstein var overbevist om, at termodynamikkens love aldrig ville blive brudt, og der kendes til dato ikke eksempler på undtagelser fra gyldigheden af termodynamikkens anden lov. Derfor strider evolutionsteorien med den ovennævnte regel, da den (evolutionsteorien) fører til en STØRRE orden.
Så er det, at man kan stille spørgsmålet: "Hvis evolutionsteorien strider mod termodynamikkens 2. lov, hvordan kan evolutionsteorien da være sand, hvis termodynamikkens anden lov er absolut?" En del evolutionister hævder, at termodynamikkens 2. lov kun gælder for lukkede systemer, og i systemer, der får tilført energi udefra, de såkaldte åbne systemer, kan der tilfældigt opstå orden af kaos. Der findes bare ingen holdepunkter i denne påstand, for der er ingen modsætning mellem åbne og lukkede systemer. Orden opstår ikke af sig selv, heller ikke i åbne systemer. Et eksempel derpå: En bilkirkegård kan være badet i solenergi og få masser af radioaktive stråler i millioner af år, men der vil aldrig kunne opstå en køreklar racerbil af gamle rustne bilvrag. Vi kan nu helt konkret sige: ALLE systemer bliver MINDRE ordnede med tiden.
Den anden termodynamiske lov er nok den mest efterprøvede lov indenfor videnskaben. Den siger, at systemer bliver mere og mere uordnede med tiden, hvis der ikke bliver tilført energi til at skabe orden. Evolutionisterne siger, at det modsatte har fundet sted – at orden er forøget med tiden, uden at der bevidst er tilført energi. Hvordan kan det være?
Evolutionisterne siger, at livet er skabt af døde kemikalier, selvom det er biologisk lov, at liv kun kan opstå ved hjælp af liv. Sandsynligheden, for at den mest simple form for liv man kan forestille sig, er så lille, at den er så godt som lig nul. Meget mindre end 1 ud af samtlige partikler på størrelse med en elektron, der kunne findes i hele universet. Når man giver sådanne odds, der er så små, er det så sandsynligt, at livet opstod af sig selv?
Hvor fornuftigt er det at tro på, at udelukkende naturlige processer, uden nogen designer, ingen intelligens, og ingen plan skulle kunne producere en så kompliceret og perfekt verden eller et menneske?
Hvis evolution virkeligt har fundet sted, så burde vores museer bugne med overgangsfossiler og –skeletter. Dog har vi efter mere end hundrede års intens søgning kun et ganske lille antal overgangskandidater, som kan bruges som bevis for evolution. Hvis evolution virkelig har fundet sted, hvor er overgangsformerne så?
Det skulle være muligt at bevise evolutionens eksistens i løbet af et par uger eller dage, hvis ikke timer. Videnskabsmænd har bombarderet bananfluer med radioaktiv stråling i adskillige årtier for at vise evolutionen i aktion, og stadigvæk har de kun produceret flere (deformerede) bananfluer. Hvor sandsynligt er det at tro på, at evolutionen er et faktum, når selv det mest simple eksperiment ikke har været i stand til at blive dokumenteret?
Mennesker er intelligente. Hvis et hold teknikere på en dag designer en robot, der kan gå tværs over alt slags terræn, som kan grave store huller, kunne bære adskillige gange sin egen vægt og fandt sine egne energiressourcer, som kunne skabe flere robotter ligesom sig selv, og den så kun var 3½ mm høj, så ville vi forundres over denne bedrift. Al vores livserfaring fortæller os, at sådan en robot aldrig ville blive til ved et tilfælde, selvom alle delene var til rådighed lige ved siden af hinanden. Og vi tvivler på den anden side på, at hvis vi tilførte disse dele en masse hydrogen, lige meget hvor lang tid vi lod det ligge der, og hvilken energi vi tilførte det, aldrig ville resultere i, at sådan en robot ville blive produceret. Men i dag har vi allerede en sådan robot. Den kaldes myren, og vi kvaser den, fordi den ingenting er i forhold til mennesker. Gud skabte dem, og han skabte os. Kan der være nogen anden forklaring?"
Richard Dawkins, zoolog ved Oxford University, har udtalt følgende: "Jo mere statistisk usandsynlig en hændelse er, desto mindre grund er der til at tro, at den skete ved en tilfældighed." Der kræves kun en minimal tro til at forklare en hændelse med en årsag, der er i stand til at producere hændelsen. Der kræves imidlertid en usædvanlig stærk tro for at forklare en hændelse med en årsag, som ikke er i stand til at producere den. Ideen om at ikke-levende substans kan skabe liv, at kaotisk uorden kan udvikle sig til organiseret kompleksitet, kræver en stærk tro. Evolutionisterne er alligevel i stand til at tro, at livet og de levende organismer er blevet til uden nogen skaber.
Skabelse og evolution - www.skabelse.cjb.net - Af Bo andersen - bo__andersen@hotmail.com
besøgende siden 7. august 1999
Statistik for "Skabelse og evolution"